CO2-reduceret beton med nye recepter

CO2-reduceret beton med nye recepter

LM Mix - en skræddersyet betonopskrift

Pihl Koncernen står bag udviklingen af tre nye specialdesignede recepter, der sænker CO2-aftrykket på helt almindelig og klassisk cement med op til 17%.

 

De CO2-reducerede cementblandinger er bl.a. blevet brugt på projekterne i Carlsberg Byen, Kaktustårnene og Nordø. 

 

LM Mix er den samlede betegnelse for de tre specialudviklede betonblandinger, hvor mængden af cement i betonblandingerne er blevet reduceret med 15-20%. Det har både optimeret det endelige resultat på de tre komplekse støbeopgaver og har samtidig gjort det muligt at spare i alt 176,5 tons CO2 på projekterne.

 

Læs mere om LM Mix her.

Vi har delt vores opskrift med branchen

Recepterne er udviklet i samarbejde med Pelcon, Danmarks største private betonlaboratorium, og DK Beton, og med ønsket om at få flere i byggebranchen til at kaste sig over CO2-reducerede byggematerialer, er opskriften på LM Mix blevet gjort tilgængelig for hele branchen.

Fakta om LM Mix

LM Mix er den fælles betegnelse for tre individuelle designmix, der er blevet udviklet og brugt på tre individuelle byggeprojekter:

 

  • Nordø, hvor LM Mix blev brugt i betonblandingen på samtlige bundplader og vægge på kvarterets kommende hotel. Den specialudviklede betonmix sparede blandingen for 15% cement.

 

  • Kaktustårnene, hvor den ny blanding reducerede CO2-aftrykket på delkomponenter ved at sænke cementindholdet med 20%.

 

  • Carlsberg Byen, hvor støbningen af en bundplade krævede et nyt designmix, for at nedsætte varmeudviklingen og undgå revner under hærdningsprocessen. Også her blev cementindholdet reduceret med 15%.
Den energikrævende cementproduktion

Byggebranchen står for næsten 40% af den globale CO2-udledning. Op til 11% af branchens samlede CO2-udledning kommer fra byggematerialer. Særligt cementproduktion kræver enorme mængder energi, der trækker store veksler på CO2-regnskabet, og materialet udgør helt op til 95% af betons samlede CO2-aftryk.

Unikt mixdesign

Der er ikke brugt andre ingredienser i LM Mix end ved klassisk beton, men ved at skrue på mængden af de forskellige ingredienser, er der blevet skabt et mixdesign, der både giver den påkrævede styrke, skaber det bedste støberesultat og samtidig sænker materialets CO2-aftryk ved at bruge en mindre mængde cement i blandingen.

Potentialet i LM Mix

Ved at reducere cementindholdet i en betonblanding med 15-20%, som gjort i LM Mix, er der en besparelse at hente på CO2-udslippet.