Vores forretning

Sammen er vi bedre

I Pihl Koncernen har vi samlet kernekompetencer inden for råhus, nybyggeri og renovering og vi har en stærk koncern med et stort fællesskab. Det giver mulighed for altid at stille det bedste projekthold på tværs af selskaberne ud fra kompetencer og erfaring. Herved kan vi levere en driftssikker organisation skræddersyet til projektet.

Pihl & Søn

Pihl & Søn er et danskejet entreprenørfirma, der bygger på over 130 års erfaring med byggeprojekter og har spidskompetencer inden for total-, hoved- og styringsentreprise.


I Pihl & Søn har vi stor faglig stolthed og vi sætter en ære i at mestre vores håndværk. Det betyder, at vi med fokus på kvalitet, tid og økonomi tager ansvar for at føre vores projekter sikkert i mål. Det er for os glæden ved at skabe.

 

Vi skaber fremtidens byggeri

Pihl & Søns strategiske fokusområde er totalentrepriser inden for nybyggeri, herunder store og komplicerede totalentrepriser i regi af Pihlkonsortiet.


Vores store styrke er den overordnede styring hele vejen fra tilbudsfasen til aflevering inkl. 1- og 5-års gennemgang. Vores kompetence og erfaring er skabt gennem talrige projekter - blandt andet flere af Danmarks mest udfordrende ikon-byggerier som Operaen, Skuespilhuset, FN Byen og Industriens Hus. Det er vores ambition at fortsætte med at sætte et solidt aftryk og skrive nye kapitler i dansk erhvervshistorie.

Besøg Pihl & Søn A/S

LM Byg

LM Byg er et entreprenørselskab med speciale inden for beton- og råhusentrepriser samt hoved- og totalentrepriser. I LM Byg kan vi med vores store egenproduktionsenhed udføre alle former for opgaver inden for råhusbyggeri, herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner. Det gør os til en smidig og fleksibel samarbejdspartner, der er i stand til at mobilisere og starte nye opgaver op inden for ganske kort tid.

 

Blandt de førende inden for råhusbyggeri

LM Byg blev stiftet i 1987, og vi har gennem de seneste 34 år opbygget et solidt renommé i den danske entreprenørbranche. Vi er i dag en af de førende virksomheder inden for råhusbyggeri.

 

Vores specialisering inden for råhusbyggeri bygger på mange års erfaring og en stor egenproduktion. Vi videreuddanner løbende vores 150-200 dygtige medarbejdere og underleverandører, der bl.a. tæller ingeniører, konstruktører, struktører og specialiserede betonarbejdere, så vi altid er parat til at løse alle former for råhusbyggeri inden for alle segmenter.

Besøg LM Byg A/S

BNS

Med fokus på bæredygtighed udfører BNS total-, hoved- og storentrepriser inden for såvel nybyggeri som renovering. Vores kunder er både private og offentlige bygherrer. Bæredygtighed er en del af vores DNA.

 

Bæredygtighed har været omdrejningspunkt i vores projekter, så længe vi kan huske, og derfor har vi mange certificerede byggerier i bagagen. Det er vi stolte af, og det er et område, vi fortsat har fokus på.

 

BNS bygger på mange års erfaringer og kompetencer

BNS bygger videre på mangeårige erfaringer fra B. Nygaard Sørensen, som har eksisteret siden 1987.

Besøg BNS A/S

Konsortiesamarbejder

Vi samarbejder på tværs af koncernen

I Pihl Koncernen har vi med vores tre specialiserede driftsselskaber og med vores tætte samarbejdspartnere i ejerkredsen samlet en række forskellige kompetenceområder. Vi ser en stor mulighed i at kombinere de mange kompetencer og discipliner på tværs af koncernen, så vi til enhver tid kan stille med det bedste hold og hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at løse deres projekter, uanset hvor komplekse eller enkle de er.

Pihlkonsortiet

Pihlkonsortiet består af selskaberne Pihl & Søn, LM Byg og M.J. Eriksson A/S. Konsortiet er etableret til at kunne håndtere små som store totalentrepriser af enhver art inden for nybyggeri.

Selskaberne har hvert sit speciale og i konsortiesammenhæng hver sit ansvarsområde.

Læs om Pihlkonsortiet

BNS Konsortiet

BNS Konsortiet består af BNS og LM Byg. Konsortiet er etableret til at kunne håndtere total- og hovedentrepriser af enhver art inden for nybyggeri for både den offentlige og private bygherre.

Med hver sit speciale har de to virksomheder i konsortiesammenhæng hver sit ansvarsområde. I BNS Konsortiet hæfter virksomhederne solidarisk over for bygherren, hvilket giver en økonomisk
tryghed for alle parter.

Læs om BNS Konsortiet