Pihl Koncernen er en lærende organisation, hvor vi har en ambition om at holde os på forkant med udviklingen i branchen, imens vi holder fast i det gode klassisk håndværk.
Derfor gør vi en stor indsats for at fastholde vores erfarne medarbejdere, og samtidig tiltrække nye talenter, så de i samspil kan skabe de bedste resultater.
Vi har særlig stor glæde af de mange studerende, der tager de første skridt i deres professionelle arbejdsliv i deres praktiktid hos os. I fællesskab indretter vi individuelle praktikforløb, hvor vi skaber masser af muligheder for, at de unge kan få ansvar ude på pladserne, bruge deres teoretiske viden i praksis og videreudvikle deres kompetencer i samspil med deres erfarne kolleger.
I Pihl Koncernen får vores praktikanter bl.a. mulighed for at prøve deres faglighed af indenfor kvalitetssikring, granskning af projektmateriale og entrepriseledelse, og samtidig kan de fordybe sig i det område, de finder mest interessant. De mange muligheder i Pihl Koncernen tiltaler de studerende.
Vi er vilde med den dynamik og lærelyst vores dygtige praktikanter bringer ind i koncernen, og vores praktikanter bliver her ofte i karriereforløb, der starter med praktik, udvikler sig til studiejob og resulterer i fastansættelse.
Som medarbejder i Pihl Koncernen har du også rig mulighed for personlig og faglig udvikling ved at blive ’lånt ud’ og bidrage til samarbejdet i fælles projekter på tværs af koncernens datterselskaber, i tilbudsarbejdet eller i konsortiekonstellationer. Sådan hjælper vi hinanden med at blive bedre på tværs af koncernen.