Vi uddanner os i DGNB

Vi uddanner os i DGNB

Vi uddanner os i DGNB

Vi uddanner alle medarbejdere i Pihl Koncernen indenfor DGNB-certificering, og vi bistår bygherrer med at nå deres reduktionsmål ved at realisere byggerier med en mere bæredygtig tilgang og opnå certificeringer for vores projekter. 

 

I dag er 10 % af vores medarbejdere uddannede DGNB-konsulenter.

 

DGNB-KOORDINATOREN REALISERER KUNDERNES ANSVARLIGE AMBITIONER

I takt med, at kravene og efterspørgslen på bæredygtighed i byggeri vokser, retter bygherrer blikket mod DGNC-certificering af deres byggeprojekter.

 

For at sikre, at vores konsortier og driftsselskaber møder de krav, som kunder, myndigheder, banker og slutbrugere stiller, og at vores egne ambitioner om ansvarligt byggeri understøttes, har Pihl Koncernen ti interne DGNB-uddannede koordinatorer.

 

Gennem årene har Pihl Koncernen og driftsselskaberne udført adskillige DGNB-certificerede byggerier. I øjeblikket er vi bl.a. i gang på friplejehjemmet Magdalene Mariehjemmet i Sorø, Marmormolen og Nordø i Nordhavn, og vi har afleveret Hotel Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge, der også skal certificeres.

Vores DGNB-koordinatorer holder fokus på de tiltag og initiativer, der skal fremme bæredygtighed i alle vores projekter. Det gør de ved at samle dokumentation ind, sikre, at kravene for de forskellige DGNB-certificeringer mødes, og ved at bygge bro ved at omforme krav og kriterier til forståelige og lettilgængelige tiltag på byggepladsen. Derudover koordinerer DGNB-koordinatoren også med vores underleverandører og samarbejdspartnere, og hjælper dem med at fremskaffe den rigtige dokumentation og inspirere til tilgange, der fremmer mere bæredygtige arbejdsgange, hvis der er behov for det.

 

Sådan har DGNB-koordinatoren det store overblik, der er med til at sikre det gode forløb, og kunden et succesfuldt projekt, der møder deres ambitioner om ansvarlighed.

Hvad er DGNB?

DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen. DGNB er en frivillig certificeringsordning inden for byggeri, der er baseret på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed, og inddrager et byggeprojekts miljømæssige-, sociale- og økonomiske bæredygtighed. DGNB-ordningen vurderer også et projekts tekniske kvaliteter og udviklingsprocesser på tværs af de tre hovedparametre. De forskellige DGNB-kriterier opgøres i et pointsystem, som afgør om et byggeri får en samlet vurdering på DGNB Sølv, -Guld eller -Platin.