En regn af guld
Den nye markante museumsbygning er placeret imellem de eksisterende industrihaller, der er tilbage på den gamle Unicon-grund.
Museet blev opført i fem etager. Den nye bygning er kendetegnet ved sin cirka 20 meter udkragning mod øst og regnskærm af guldpyramider i eloxeret aluminium.
Råt og rocket
Bygningens stue og første sal blev udført i beton, mens anden og tredje sal er stålkonstruktioner. Indvendigt er både gulve og selve bardisken i cafeen udført i beton for at understrege et råt og ”rocket” udtryk.
Funderingsmæssigt ligger der et lige så stort aftryk under jorden som over jorden.
På bagsiden af museet sikrer en åben patio mulighed for dagslys og udeservering til museets cafe.
Museets administration blev indrettet på 1. sal med udsyn over den åbne patio.
--- o ---
De sorte pyramider symboliserer nitterne på en læderjakke.
De røde pyramider symboliserer det røde indtræk i en guitartaske.
Fakta
På Rabalderstræde 1 i Musicon, en kreativ, musisk bydel i Roskilde tæt på Dyrskuepladsen, hvor Roskilde Festivalen holder til, blev Ragnarock opført.
Museet for pop, rock og ungdomskultur er Musicons nye midtpunkt.
Bydelen ligger på Unicons gamle industrigrund og det var et krav til byggeriet, at de gamle industrihaller blev bevaret.
Bygherre
Anlægsfonden Danmarks Rockmuseum
Hovedentreprenør
BNS
Ingeniør
Wessberg A/S
Arkitekt
COBE arkitekter / MVRDV
Areal
3.100 m2
Udførelse
2014-2015