Et stærkt konsortium
BNS Konsortiet består af BNS og LM Byg. Konsortiet er etableret til at håndtere total- og hovedentrepriser af enhver art inden for nybyggeri for både den offentlige og private bygherre.
Hvert vores speciale
I BNS Konsortiet har virksomhederne hvert sit speciale;
- LM Byg tager sig af råhusarbejder i egenproduktion
- BNS tager sig af overordnet planlægning, projekt- og projekteringsledelse samt styring af lukning, installationer og aptering
Med hvert deres speciale har de to virksomheder i konsortiesammenhæng hvert sit ansvarsområde. I BNS Konsortiet hæfter vi solidarisk over for bygherren, hvilket giver en økonomisk tryghed for alle parter.
BNS A/S
Med fokus på bæredygtighed udfører BNS A/S total-, hoved- og storentrepriser inden for såvel nybyggeri som renovering for både private og offentlige bygherrer.
Bæredygtighed er en del af BNS’ DNA og har været omdrejningspunkt i deres projekter, så længe det kan huskes, og derfor har BNS mange certificerede byggerier i bagagen.
BNS bygger videre på mangeårige erfaringer fra B. Nygaard Sørensen, som har eksisteret siden 1987.
LM Byg A/S
LM Byg er en af de førende inden for råhusbyggeri med speciale inden for beton- og råhusentrepriser samt hoved- og totalentrepriser. LM Byg kan med deres store egenproduktionsenhed udføre alle former for opgaver inden for råhusbyggeri; herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.