Miljø & klima

Miljø & klima

Vores indsats bygger på en videnskabeligt baseret tilgang

Det har krævet en systematisk og videnskabeligt baseret tilgang, at få vores mål godkendt af Science Based Targets initiative. Første skridt var at beregne den fulde baseline for vores værdikædes CO2-udledninger, og med afsæt i 2021/22-beregninger ved vi nu præcist, hvor vi skal sætte ind for at opnå de størst mulige reduktioner, både i vores egen drift og i vores værdikæde.

 

Vores indsats er inddelt i tre scopes.

Scope 1 og 2

I Scope 1 har vi løbende udskiftet koncernens biler til hybrid eller el-biler. De steder i organisationen, hvor vi endnu ikke kan gøre noget ved fx brug af olieprodukter, kompenserer vi ved at donere til projekter, der fokuserer på at plante træer, der kan optage den CO2, vi udleder.

 

I Scope 2 har vi indført grøn energi på byggepladserne. Vi har fjernvarme på nogle af pladserne og er ved at indføre det flere steder. Derudover bidrager vi til udviklingen af mere bæredygtige løsninger gennem test og forsøg med vores samarbejdspartnere.

 

Vi har også nedsat forbruget af elektricitet, fjernvarme og -køl ved at flytte i vores nyrenoverede og energioptimerede fælles kontordomicil.

Scope 3 holder hele værdikæden ansvarlig

Scope 3 fokuserer på indirekte udledninger, som er forårsaget af vores aktiviteter, men som ikke direkte ejes eller kontrolleres af os. Det drejer sig fx om vores leverandørers brug af materialer, affaldshåndtering mm.

 

Vi ønsker at inspirere andre selskaber og entreprenører til at igangsætte deres egne initiativer indenfor bæredygtighed. Derfor har vi forpligtet os til at holde hele vores værdikæde ansvarlig og hjælpe vores underentreprenører, leverandører og samarbejdspartnere med at udvikle deres forretning mere bæredygtigt gennem fælles udviklingsprojekter samt deling af viden og kompetencer.

Som den første entreprenør i Danmark tilslutter vi os Parisaftalen

Vores ambition om at føre an i den grønne omstilling og bruge vores viden, erfaring og ekspertise til at bidrage til den bæredygtige udvikling på tværs af byggebranchen, er ikke bare noget, vi siger. Det er noget, vi gør.

 

Derfor har vi i Pihl Koncernen tilsluttet os Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader og fået godkendt vores handleplan og reduktionsmål af verdens mest anerkendte klimaprogram, Science Based Targets initiative.

Læs om vores tilslutning her